De skønne unger. Okt. 2008

16. august 2012

Victorias ønsker er opdaterede... 🤩

 
Og nu til kort nyt:
 
Vinterferien endte som de fleste ved i Akumal, Mexico, og det var intet mindre end fantastisk! Faktisk er vi næsten sikre på at tage afsted igen i vinteren 2013 😎. Alt var perfekt; vejret, hotellet, naturen og turene. Vi svømmede bl.a med delfiner, hvilket var en stor stor oplevelse - også for pigerne. Vi havde også kulturhistoriske oplevelser i Chitzen Itza, Et af de syv nye vidundere. Ved stranden var der vilde havskildpadder - total paradis-ish... Love it!! Men ingen ferie uden sygdom, så op til ferien havde Isa halsbetændelse, og Mikael bihulebetændelse, så begge var på Penicillin, da vi rejste . Senere i ferien fik Isa blærebetændelse, og måtte til lægen og fik ny Penicillinkur, og mama fik halsbetændelse, og røg med på Isas piller - men det ødelagde heldigvis ingenting 😀.
 
Victoria startede til hiphop/disco i foråret, og det er hun meget begejstret for. Hun fortsætter i efteråret sammen med gymnastikken.
 
Isa er fortsat glad for håndbold, og er også begyndt at deltage i stævner.
 
Sommerferien startede traditionen tro med Roskilde Festival. I år sammen med Ras og Tanja. Det var som altid en god fest 😀.
 
Umiddelbart efter rejste vi med Gudrun og familien til Disneyland Paris for at fejre hendes 60 års fødselsdag😀. Det var en fantastisk tur på trods af ret så ringe vejr. Pigerne fik mange af disneyfigurernes autografer, fik set optog og prøvede forlystelser i fire dage. Det var en stor stor oplevelse for dem.
 
Derefter stod den på Langelands Festival. I år boede vi på vandrerhjem, og det var noget bedre end sidste års telthelvede. Vejret var fint (på nær lørdag, hvor der var skybrud, og den store scene måtte evakueres, og festivalen var tæt på at blive stoppet). Dog er der jo egentlig bare tale om en grøn koncert over flere dage, så næste år springer vi over. Og det er pigerne ikke heeeelt tossede med...!
 
Dernæst var der to gange fire dage i sommerhuset i Vig, hvor vejret heller ikke var super, så når vejret var dårligst, måtte vi besøge biblioteket og svømmehallen i Nykøbing. Meeeen ellers fik vi skambrugt Sommerland Sjælland til navnlig Mikaels store begejstring 😉.
 
Nu er det hverdag med madpakker, legeaftaler og struktur, og det er slet ikke så tosset. Isa er glad for skolen, kammeraterne og lektierne, og nu er det 2.c.
 
OG SÅ KOM FÆTTER LÆKKER ENDELIG TIL VERDEN 14/8 😀
 
Vikke har fødselsdag lige om lidt, så den skal fejres, og børnehaven skal med hjem for første gang. Hun glæder sig helt vildt og har bestilt fødselsdagssang og stopdans.
 
Måske sniger der sig en efterårsferie ind i september - en uge på langs i solen, ville være dejligt ovenpå denne sommer i det danske.....
 
I oktober er der tøsetur til Milano, og ny kattekilling, Oliver 😋.
 
Næste update omkring juletid...😎
 
 
Kærligst os
 
Og nå ja Luiz viste sig at være en hunkat 😀.

4. december 2011

 Så er juleønskerne opdaterede...🙂


Og nu til kort nyt:

Vi har siden sidst fået en skøn og fræk killing, Luiz. Ungerne er vilde med ham, og han finder sig i at blive slæbt rundt 🙂. 

I september var vi en uge på Mallorca. Vi boede i Alcudia og havde nogle dage med Kristian, Cille og Caroline. Vejret var super og det var skønt med en hel uge med sol og godt vejr. Som altid var det poolen eller stranden om dagen, og hygge på terrassen om aftenen.

I efterårsferien fik jeg malet hegnet ind til Gudrun, og derudover blev det til en tur på Zoologisk Museum, et par film i biografen og legeaftaler.

I november var jeg på en tøsetur til London med en veninde. Det var shopping, sightseeing og hygge. Lovely!

Pigerne trives godt i skole og børnehave og følger godt med. Isabella læser godt og er glad for skolen. Matematik er næsten yndlingsfaget 😀. Victoria tæller og skriver alle bogstaverne. Hun elsker at lege skole, og det gør de en del i børnehaven. På fredag skal hun gå Lucia i børnehaven, og Isabella er igen i år med i krybbespillet i Frederikssund Kirke.

Isa er startet til håndbold og er glad for det. Hun er på hold med de fire piger fra klassen, som hun leger meget med; Selma, Anna, Noomi og Ida. Hun øver sig i at gribe bolde 🙂.

Victoria går stadig til gymnastik, og det er ugens højdepunkt. Hvor andre ser frem til fredag og Disney, ser Vikke frem til torsdagene.

Juleferien starter først d. 22. her, og planerne er at vi er hjemme d. 23., hos Jeanette og Thomas d. 24., i Korsør d. 25. og i Slangerup d. 26.

Nytåret fejres hos Britt og Martin som sidste år med unger og overnatning 😀.

2012 byder indtil videre på en vinterferie til et endnu ukendt sted, Mikael skal til Liverpool i marts, Roskilde Festival i juli, naboen har inviteret til Paris i juli og Langelands Festival, såe jowjow. Der er masser af planer!

Glædelig jul, allesammen.

Kærligt os

14. august 2011

Først og fremmest er ønskerne nu opdateret, og vi glæder os til at fejre Victorias fødselsdag i slutningen af måneden. Det er dog ingenting i forhold til, hvor meget Victoria glæder sig. Vi har lavet nedtælling, så hun kan følge med 🙂.

Sommerferien kører på allersidste vers. 7 uger blev det til for pigerne (mere eller mindre - der har været en dag hist og pist i børnehave og SFO).

Sommeren startede tidligt med godt vejr, og jeg fik malet kælderdør og kældervinduer samt træværket ved hoveddøren, og nu er jeg glad for, at jeg ikke satsede på godt vejr senere på sommeren, for sikke meget regn, vi har fået. Heldigvis er kælderen stadig tør, men vi har været nødt til at koble det ene tagnedløb fra for at skåne faskinen i haven.

Vi fik sat nyt hegn op på terrassen, og det pyntede gevaldigt.

Trampolinen, som vi købte i foråret, har været en super investering, og pigerne er rigtig glade for den. De er dog ikke helt tilfredse med mors mange regler, men sådan må det være 😋.

Vi var på Roskilde Festival , og bortset fra at musikprogrammet var decideret dårligt, så var det alligevel som altid en skøn weekend. Pigerne var på weekend hos bedstefar i Jægerspris, og søndag tog moster Julie over herhjemme, så vi kunne få søndagens sidste koncert med også.

Torsdag sov vi hjemme, og jeg var chauffør for velsagtens kongerigets stiveste apparater (Mikael, Store og Rasmus Stokholm). Det var alligevel en lidt lang tur hjem med tilbagestrøget hår på grund af den høje musik, men altså når de så kvitterer med at gå efter morgenbrød fredag morgen, og komme hjem UDEN brød, så er de sgu tilgivet...😀.

Fredag og lørdag overnattede vi på kontoret i Roskilde, og gå-turen til og fra kontoret var tiltrængt... Men der var åbenbart ikke langt nok, for Mikaels tømmermænd om mandagen var så kraftige, at han faldt i søvn midt i sin fødselsdagsbrunch på caféen 🤒

Vi havde nogle hyggelige dage med mor, hvor vi blandt andet besøgte Eksperimentariet. Der brugte vi nemt en hel dag, og sluttede med middag i København med Mikael, hvor Victoria var blevet så træt, at hun faldt i søvn på skødet, og sov hele vejen hjem i toget og til næste morgen.

Jeg skulle til Take That koncert. Havde købt billetterne i november og foræret Jeanette en billet i fødselsdagsgave. Vi hoppede tidligt på toget med playlisten fra aften før på Ipod'en, og havde en super hyggelig optakt med cafebesøg og picnic i Fælledparken, men kl. 18 modtog vi den første af mange beskeder om, at koncerten var aflyst... Vi var simpelthen grædefærdige. ØV ØV ØV! Vi endte hjemme hos en fælles veninde med Asti og cocktails.

Så blev det Langelands Festival i uge 30. Vejret var frygteligt op til, så vi udskød turen med et par dage, men mandag var det af sted for Familien Gyldenkål i en bil, der var så proppet, at man ikke havde kunne klemme en æske gajoler ind. Nævner i flæng; Telt, sengetøj, pressening, tøj til alt slags vejr til fire mennesker i 6 dage, festivalstole, klapvogne OG SÅ VIDERE.... Vores teltplads var ikke mudret, men der var vand, så i løbet af ingen tid blev det mudret, men det gik. - og bare for at komme al tvivl til livs; så skal vi IKKE bo i telt igen, og det er faktisk heller ikke sikkert, at vi kommer tilbage til Langelands Festivalen... Musikken svarer nogenlunde til en lang Grøn koncert, hvor man kun satser dansk. Det vil sige, at vi hørte Burhan G, Rasmus Seebach, Nik & Jay, Medina, Kim Larsen, Sort Sol, Sanne, Infernal og Alphabeat. Det var nole gode koncerter, men noget af charmen forsvinder altså, når man deler det med BONDERØVE i platte statement-t-shirts, ens joggingsæt og crock-sandaler, som så tilmed SIDDER ned i deres festivalstole under koncerten. Vi var forargede og fortørnede 🤪. Tænk at man finder på at gå op på pladsen og stille sine festivalstole, der hvor man gerne vil se/høre koncerten allerede om formiddagen, og så dukke op, når det passer, og man så planter sin f... røv i sin stol med en sudoku. Det er garanteret de samme mennesker, som reserverer de gode liggestole ved poolen før morgenmaden, og som så først dukker op til frokost....

Pigerne synes, at det var fantastisk, men det var nok primært fordi vi mødte nogle venner fra Frederikssund, hvor der også var nogle, som pigerne kunne lege med. Stemningen på Langeland er OK, og børnefaciliteterne er upåklagelige, men altså... Tjooooh.

De sidste uger af ferien er brugt på flyttehjælp hos Jeanette og Thomas, ture til Sommerland Sjælland, Kronborg, Cirkus Arena og en tur i biografen for at se Biler 2. - og nå ja, Prince på 10-øren! Han var sgu god, men koncerten blev afbrudt på grund af skybrud...

... og på den måde får 7 uger hurtigt ben at gå på.

Nu er pigerne puttet, madpakkerne er smurt og tøjet er fundet frem.

I morgen starter Isabella i 1.C - så vildt som tiden går.

I starten af september skal vi se/høre Georgel Michael i Herning, men jeg har ikke den bedste koncertstatistik for tiden, så jeg tænker lidt, hvad der nu kan gå galt...🙂 Men altså det kan næsten ikke blive andet end godt. George Michael som crooner - LOVELY 😘.

Senere i september tager vi en uge til Alcudia på Mallorca og mødes med Kristian, Cille og Caroline, og lad mig bare slå fast: VI SATSER PÅ GODT VEJR!!!😎

Dét var vist, hvad det kunne blive til i denne omgang opdatering...

Over and out.

Ciao


11. marts 2011

Så er Isas ønsker opdateret... Hvilket ikke ligefrem kan påståes at gælde for resten af hjemmesiden....🤭

Marts 2011

20. november 2009

😀 😀 😀 😀 😀😀😀 😀 😀 😀 😀 😀 😀


Isabella er kommet ind på Privatskolen. Juuuuhuuuuu!!

Alternativerne i vores skoledistrikt er ikke særlige gode - navnlig ikke med den nye skolereform osv. Klassekvotienten i privatskolen er 22 elever, hvor den i folkeskolen er helt op til 28 - det kan simpelthen ikke være særlig god undervisning, der bliver givet til det enkelte barn, og hvis det samtidig er en klasse med flere børn med bogstavsdiagnoser, så bliver det da først rigtig spændende...


19. november 2009

Woopsedasy, så gik der yderligere tre måneder, og jeg hænger lidt tungt med opdateringerne... 😀

En ultrakort opdatering for sommeren kunne lyde således:

Vi tog på Roskilde Festivalen, og det var som altid helt fantastisk. Vejret var super, og musikken var faktisk også helt okay. Vi mødtes med Morten og Maria, som havde en tjans dernede, og derudover overraskede Store med sin tilstedeværelse både fredag og lørdag. Vi boede i år på Valhalvej hos Mikaels far og Hanne, som tog sig af prinsesserne, mens forældrene var ude og slå til Søren.

Vi holdt fire ugers sommerferie, som fordelte sig lidt herhjemme med at passe dyr for andre ferierende, og så var vi i sommerhuset i Vig, hvor vi tilbragte en del tid i Sommerland Sjælland og dels passede det med, at Kristian, Sille og Caroline også var i sommerhus, så dem hyggede vi også med.

En enkelt men meget velllykket Metallicakoncert blev det også til i juli og sørme om vi ikke også nåede en Michael Falck-koncert på julis sidste dag til visefestival i Frederikssund.

August bød på en fantastisk tur til London med Tange og Belinda; Vi skulle af sted fredag morgen, og det startede med, at jeg ikke kunne bruge min billet, for Tange havde skrevet Karina Wolff, og da jeg ikke længere hedder det, måtte vi købe en hel ny og meget dyr billet, men vi skulle jo derover, så det gjorde vi. Vi skyndte os til hotellet og fik tjekket ind, og så var det ellers ind til byen for at få bare en smule sightseeing - det blev ikke til meget mere end en tur i undergrunden ud til Embankment, hvorfra man kunne se Millenium Eye og mellem træerne, kunne man ane Big Ben. Det var tilstrækkeligt for Tange og Belinda, for nu skulle vi have pints, inden vi skulle på Wembley. Det blev til et par stykker, og så blev vi enige om at begynde at liste ud til Wembley inden koncerten - ALTSÅ MED U2...! startede. Det viste sig, at man starter koncerter noget tidligere i UK end i Danmark, så vi var ved at købe merchandise, da vi pludselig kunne høre, at U2 ville begynde om 3 minutter. Fuuuuuck, vi havde travlt, for Wembley er meget stort, og vi skulle nærmest helt om på den anden side, men vi kom ind, og det var helt fantastisk. Super setliste, super stemning og masser af glade mennesker.

Da koncerten sluttede gik det virkelig hurtigt med at få ledt de 88.000 mennesker væk fra stadion og få dem fordelt til de forskellige undergrundsstationer, men da vi kom ind til vores hotel var alle pubber faktisk lukket, så vi gik i seng. Næste morgen tjekkede vi ud og tog ind til centrum, for lidt shopping skal man da have i London. Mikael og Tange valgte ret hurtigt en pub, hvor de kunne nyde nogle øl i fred, og så havde Belinda og jeg godt to timers shopping, hvor vi nærmest løb for at komme til de "rigtige" butikker. Vi fik, hvad vi kom efter og mødtes med mændene til en sidste øl, inden vi skulle til lufthavnen, MEN MEN MEN, så var der en, der luftede ideen med at blive en ekstranat for at se U2 igen samme aften, og i løbet af en halv time, havde vi nye flybilletter, forlænget barnepigerne og booket nyt hotel, og så var det ellers af sted til hotellet og videre til Wembley for at købe billetter. Vi fik fire billetter til en rimelig pris, og havde en uforglemmelig koncert den aften. Det var af en eller anden grund bedre end om fredagen - måske pga. den impulsivitet, der var planlagt med og lyden og stemningen var bedre og setlisten var endnu bedre, end dagen før. Det er helt sikkert ikke vores sidste U2-koncert i udlandet - måske kan den næste blive i New York - Aaaaaah I wish! Dagen efter var det bare om at komme hjem til pigerne og fordøje turen.

Efteråret har budt på et sandt skoldkoppehelvede, som varede i næsten tre uger, og navnlig Isabella har været hårdt ramt. Hun fik omkring 300 skoldkopper over det hele, og var meget sløj, hvorimod Victoria måske havde 30, og det varede kun et par dage, og hun var egentlig klar til vuggeren, hvis ikke det var fordi, det smittede.

Vi har i november haft tre dage i Lalandia Rødby, og det bliver egentlig bedre og bedre for hver gang, vi er der. Det er et mekka for ungerne, og de er vilde med Hr. Plys, Børnedisco, Monky Tonky, legelandet og badelandet. Til faderens store fortrydelse er der dog ingen af dem, der vil med ham i vandrutchebanen 🤪.

Sidst men ikke mindst, så skal jeg vel også runde historien om huset af. Maleren har fået malet udhænget - men ikke vinduer og døre, så det må blive til foråret, at vi selv sørger for det. Mureren har lavet de sidste reparationer, men har tilladt sig at tage penge for det. NAR! Så konklussionen er, at det er så færdigt, som det kan blive med håndværkere. -Og så må vi se, hvor lang tid det tager at male vinduer og døre. Damn!

Ønskesedlerne er opdateret. I er velkomne til at give mig besked, så jeg kan slette efterhånden.

Julen fejrer vi i år hjemme sammen med Lone, Kristian, Sille og Caroline. Den 23. december er vi i Roskilde, d. 25. i korsør, d. 26. i Slangerup med efterfølgende fætter/kusinefest i Jægerspris, d. 27. bliver naboen 50 år, så ja, programmet er som altid lidt stramt, men Mikael holder julelukket på kontoret, så vi får alligevel lang juleferie.

- og tænk så, hvis jeg havde valgt den lange udgave af de sidste måneder.... 😎.

Det var vist alt for nu. Har vist kun tilbage at opdatere Isabellas efterår - mon ikke det sker i løbet af de næste dage.... Maybe.

Over and out.

/Os

Velkommen til vores hjemmeside

Alle ønskelister er opdateret og sommerferieopdatering er på trapperne 😎, men det er svært at få armene ned til tastaturet oven på turen til London, hvor vi hørte U2 TO dage i træk på Wembley. Det er helt sikkert på top-5 listen over største oplevelser EVER! 😀

Vi glæder os til at se alle på lørdag!

/20. august 2009

Ai, hvor er det vildt, at Michael Jacksom er død...!

Nå, vi skal jo lige runde "the never-ending story". Vi venter stadig på maleren. Han har faktisk været her, men med en stige, der var for kort, så der mangler stadig spidserne ved taget, og så må vi se om vi selv skal i geng med alle vinduer og døre. Da der skulle sandblæses, satte de plastik for døre og vinduer med ca 1 million hæfteklammer, og de huller skal lukkes... Nice.

I sidste uge fik mor Gitte og jeg malet køkken og entre - et projekt der udviklede sig, fordi farven i entreen blev for mørk, så vi måtte bruge en ekstra dag på det. Men nu er det rigtig godt.

Vi hører til dem, der overvejer at lægge lån om, så der var mægler i denne uge, og det var en god lejlighed til at få grundigt rent fra kælder til kvist. Desværre holder det ikke så længe med to unger og tra katte, men det var rart at komme i bund over det hele.

Vi overvejer at tage på Roskilde festivalen, men vores plan med at bo i Roskilde hos Hanne og Niels holder muligvis ikke, da de skal arbejde. Men nu får vi se. Vi har en masse koncerter de næste måneder; Jeg skal til Britney med Jeanette, vi skal se Metallica i Parken og Michael Falck på visefestivalen, og så er der la grand finale med U2 på Wembley til august.

Sommerferien tilbringes dels i sommerhus i Vig og dels herhjemme, og rejser vi muligvis sydpå til efteråret. Vi regner med en god dansk sommer med sol og varme i haven. 😎

/26. juni 2009

Så er hjemmesiden opdateret med nye designs. 😎

Isabella kom til at ødelægge kameraet, så vi har ingen nye fotos indtil videre.

Vi er så tæt på at være færdige med indkørsel. Der bliver vibreret i morgen, og så skal der blot lidt blomster i krukker, og så ligner det nærmest en million (eller mere...😀).

Maleren kommer forhåbentlig snart og får rettet op på sandblæserens arbejde. Alt det malerarbejde vi fik lavet sidste år på vindskeder og vinduer, har taget skade af sandblæsningen. Øv! Men til gengæld bliver alt træværket så ordnet 🙂.

/29. maj 2009

Velkommen til vores hjemmeside

Der er opdateringer undervejs - både i tekst og billeder. Vi er færdige med hus og indkørsel om ca 14 dage...

-Og så går der lidt tid, inden vi kaster ud i nye projekter 😀.

7. maj 2009

8. december 2008

Kære alle

Ja, så gik der alligevel to måneder inden jeg fik opdateret igen, men tiden flyver bare af sted.

Jeg er ved at tænke over julegaveindkøb, og håber at få styr på det i denne uge. I sidste uge holdte Isabella en fridag, hvor vi bagte pebernødder, lavede havregrynskugler og cornflakeskonfekt med chokolade, men ak, det er allerede spist, så vi må lave en ny portion snart. I morgen står den igen på fridag, hvor vi skal hygge med min kusine Bettina i Jægerspris med alle ungerne, og der skal klippe/klistres. Egentlig tror jeg, at det mest bliver til guirlander, men jeg kan jo blive overrasket 😀. Juleaften tilbringer vi her sammen med Mikaels mor, men det bliver med både and og flæskesteg og det hele.

På torsdag skal jeg til jylland for at hente mor, så vi kan lave lidt julehygge sammen. Fredag er der Lucia i børnehaven, og Isabella har endnu ikke afsløret, om hun skal være med til at gå Luciaoptog, men hun ville da være en søde Luciabrud.

Da familien Gyldekål skulle på tur til jylland i oktober, gik det helt op hat og briller. Vi var to timer om at nå storebæltsbroen, fordi Victoria kastede op flere gange i bilen. Det viste sig, at det var særdeles smitsomt, så i løbet af få dage, havde alle vi havde været i kontakt med, reddet sig samme tur med ræsermave og opkast. Det betød også, at vi lagde HELE Hjerting ned. Imponerende på få dage 🙂.

Vi er blevet enige med mureren, og nu skal vi bare vente på, at vejret bliver til at arbejde med. Så kan vi så glæde os over, at halvdelen af belægningen om huset er pillet op, så vi har pt verdens største kattebakke lige uden for huset. Nice 😲.

Vi har bestilt rejse til Caribien med afrejse den 26. februar. Aaaah, hvort lækkert, men altså måske ikke helt optimalt, at vi skal sidde med Victoria på skødet i 10 (!) stive timer. Heldigvis flyver vi direkte. Det eneste der er planlagt på turen er, at vi skal på hvalsafari, og ellers skal vi nyde solen, stranden og hinanden.

Mikael og jeg skal til et par koncerter i februar (Hyldest til Hilmer Hassig) og marts (Volbeat).

Ungerne vokser, og navnlig med Victoria kan vi nærmest se udviklingen fra dag til dag. Hun kan selv kravle op og ned ad trappen (hun får dog ikke lov alene), der er nogle lyde, som lyder som ord, så vi kan kommunikere med hende og hun er glad og tilfreds. Isabella  siger bare sjove og gammelkloge sætninger, som f.eks. at hun ikke kan lave runde kugler, for hun er barn og jeg er voksen. I går var hun lidt utilfreds med nissen, for han havde hængt det samme på kalenderen to dage i træk. Tsk tsk. Hun mener helt bestemt, at hun har set nissen, og ved, at han kan blive til en drillenisse, hvis man ikke er sød. Og sådan er der jo så meget.😎

Kh Os





10. oktober 2008

Nå, der er da gået et par dage siden sidst... 😀 og selvfølgelig sket forskelligt.

Det største er måske, at Victoria er blevet et år og er startet i vuggeren. Hun går fint og pludrer hele tiden - hun er åbenbart også blevet beriget af begge forældres gener på det punkt. Det betyder, at vi holder et ret højt støjniveau herhjemme, fordi musikken spiller, ungerne råber og danser og Mikael; Tja, han larmer jo bare altid 😋.

Ungerne er glade, og Isabella er en fantastisk storesøster, som tager sig godt af Victoria. De tumler, danser, leger fangeleg og gemmeleg, griner og kigger i bøger. Det er tydeligt, at de er meget glade for hinanden, og det kan nemt få mit mor-hjerte til at boble 🙂.

Jeg har sagt mit job op, og har afleveret nøgler i denne uge. Det var ret vemodigt, så jeg måtte blinke nogle ekstra gange, da jeg kørte hjem. Selv om jeg jo er afklaret, var det alligevel underligt tomt at køre derfra uden at skulle tilbage igen. Det var en god måde at få det afsluttet på, og jeg fik besked på, at hvis jeg på et tidspunkt fik behov for en anbefaling, skulle jeg bare ringe, så helt galt var det måske ikke 😉. Og hvad er planen så nu... Tja; En dag eller måned ad gangen som hjemmegående. Jeg kunne godt tænke mig at læse NLP (neuro linquistisk programmering), som er en slags psykologi sammen med en masse andet. Man kan blive terapeut eller behandler, men det ved jeg nu ikke. Egentlig synes jeg bare, det er smadderspændende, og jeg tror, at jeg personligt kan få rigtig meget glæde af det. Det forløber over ca seks måneder med et weekendkursus om måneden, så det i sig selv, er også til at overse.

Lige nu prøver vi at finde en rytme, og allerede nu, synes jeg at det er en fantastisk idé, at jeg går herhjemme. Det har jeg selvfølgelig hele tiden syntes, men nu, hvor det er ved at føres ud, kan jeg kun se fordele. Vi bruger ikke vækkeur - ungerne står op, når de vågner, og vi spiser som regel morgenmad sammen alle fire, og så bliver de afleveret omkring kl. 9. Når jeg er kommet hjem, er der mange praktiske ting og måske en bog, der venter og så henter jeg igen først på eftermiddagen. Tanken er, at vi undgår den stress, som de fleste jo ellers er beriget med. Mikael er blevet ene-forsørger, for jeg får ingenting, og det kræver selvfølgelig lidt tilvænning rent mentalt. - Og kan jeg så holde ud at være hausfrau? Måske - måske ikke, og hvis ikke, er jeg overbevist om, at jeg kan finde et job hurtigt, og så er det prøvet af. Egoistisk? Ja måske, men jeg synes, at hele famlien får glæde af det, og den flexibilitet, der ligger i det. Jeg kan holde ungerne hjemme, når det passer mig. Vi skal ikke diskutere, hvis tur det er til 1. sygedag osv. Hvis nogen kan komme i tanke om ulemper, så skriv dem gerne i gæstebogen... 😀

Nok om det; Det har været sommer, og endelig en udmærket en af slagsen, som ikke gav vand i kælderen. Nice.

Vi var i sommerhus ved Vig og på forskellige ture til bl.a. Knuthenborg, Bon Bon land og sommerland, og udover at Isaballa åbenbart er ved at udvikle køresyge, så var det godt.

I uge 43 tager jeg og ungerne en tur til Esbjerg for at se til mor, moster Laila og Oldemor. Det er længe siden - puha, det var i.f.m. George Michael i Århus i maj 2007. Vi tager Moster Bibi med, for hun tusser alligevel bare rundt derhjemme med maven.

Vi var på Cypern i august med Bibi og Thomas, og det var super. Altså bortset fra, at Victoria havde lidt krise med ørerne og var på penicillin, snot, fire kindtænder på vej og feber. Det var bekvemt at være fire voksne om ungerne, og det var ligefør, at der gik vores øl, vores mad og vores unger i den 😎. Thomas benyttede ferien til at lære os at spille poker, og da man jo ikke må spille om penge, brugte vi chilinødder og græskarkerner som jetoner😎.

Lige nu afventer jeg et tilbud fra en murer, som har haft to forsøg til at afgive tilbud på at ordne vores facade og indgangsparti. Det første lød på 214.000 + moms og det næste på 168.000 + moms, og jeg skulle gerne have ham ned i max 150.000 + moms for det hele - men helt ærligt, hvordan f..... kan det koste så meget? Hmm 😮.

I aften står den på yndlingscocktails i København, og jeg gruer lidt for tilstanden i morgen, men det er jo på den anden side først i morgen.

Vi har i øvrigt brug for barnepige flere gange i november, så hvis I har hul i kalenderen og lyst, så giv mig et praj, og ellers ringer jeg jer alligevel op 😉.

Nå ja for pokker; Julen. Den 23. er i Roskilde, som vi plejer. Den 24. regner vi med at være her sammen med min far, men det er ikke afklaret endnu, for det skal han lige afstemme med sin kæreste, Hanne 🙂 - og ja, det er selvsamme Hanne, som han er sepereret fra. Men bare han er glad, så er alt andet jo egentlig ligemeget. Den 25. skal vi til Korsør og d. 26. til Slangerup. Mikael har juleferie fra 22. december til efter nytår. Vi håber at se Ras og Tanja en dag i juleferien, og ellers er der fri kalender indtil videre.

Over and out

/OS

15. juni 2008

Som tiden dog går...

Victoria er begyndt at gå et par skridt, hvis vi holder hende i hånden, og tænderne titter frem lidt efter lidt. Det er lidt mærkeligt at hun allerede er næsten 10 måneder og snart skal starte i vuggestue 😀.

Isabella overrasker også dagligt med guldkorn; Som den anden dag, da Julie fortalte, at hun nu ville blive hentet af Gitte og Sten: "Hvaffor nog'n sten?". I børnehaven er Nicolas den store kærlighed og "Jeg elsker ham meget højt og han elsker også mig..!" "Nicolas siger jeg skal lukke øjnene, for så kysser han mig" 😀. Det lidt mere belastende er, at vi også er nået til numse- og tissekonestadiet, som gerne flashes..😲.

Haven er færdig (eller der skal lige gå en uges tid yderligere, før vi må bruge plænen). Det ser supergodt ud, og vi er meget tilfredse med resultatet. Kælderen blev færdig i fredags - HELT FÆRDIG, så nu skal vi ikke have håndværkere forløbig. I sidste uge blev vinduerne på 1. sal og vindskederne malet. Plankeværket har fået olie, skuret er malet, så næste sommer skal vi slet ikke i gang med penslerne. Jubiiii 😀.

Vi er ved at tænke sommerferie, men ved ikke helt, hvad den skal stå på - andet end drinks på terrassen. Mmmmm - Mojitos! 

Se også ungernes sider.

/Os 😎

28. maj 2008

Kære alle

Husk at følge med på ungernes sider og på "Have-siden" :o).

/Os

23. maj 2008

Kære alle

Så er det blevet tid til endnu en opdatering...

Siden sidst har vi været på ferie og ordnet have.

Ferien gik rigtig godt og ungerne klarede det fantastisk. Hvor er det da skønt at have nogle unger, der bare tilpasser sig. De satte sig til at sove i klapvognen om aftenen, og kunne lægges over i sengen og sove videre, når vi kom tilbage til lejligheden. Vejret var fint. Der var hedebølge, da vi kom, men efter et par dage faldt temperaturen til 25-30 grader, og det var lidt bedre. Komplekset var flot og luksuriøst, og der var styr på det hele. Vi hyggede og badede, men der er sgu ikke meget ferie til de voksne, når ungerne er så små 😎.

Haveprojektet skrider frem. Som det ses andet sted på siden, er der etableret regnvandsfaskiner, lagt to nye terrasser, krukkerne er så småt plantet til og stillet frem, og nu venter vi blot på legehuset, som kommer søndag, og gartneren, som ordner græsplænen i løbet af 14 dage, og så gider vi vist ikke flere projekter på denne side af sommeren.

I kælderen (jep, the never ending story), venter jeg på mureren, som skal udskifte et par klinker, som der blev spildt skibslak på, og så skal der mures en sokkelklinke på, og så kan vi nok sige, at vi er færdige, men det tog også sin tid. Damn!

Ungerne trives, og de er meget glade for hinanden og glade i det hele taget. Munden står ikke stille på Isabella, og Victoria følger godt med - gad vide, hvor de har det fra?! Tiden flyver, og Victoria er allerede tæt på ni måneder, sidder selv,  spiser almindelig mad og sover stadig igennem, og Isabella overrasker mig ofte med de ting hun fortæller, for hun fanger virkelig meget, så det gælder om at tænke over hvad vi voksne taler om, når hun er i nærheden. Derudover tænker hun meget over, hvordan verden hænger sammen bl.a. hvor ting kommer fra og hvorfor og hvordan. F.eks. spurgte hun for nylig, hvorfor skyggen var på hendes venstre side og ikke den højre, og jeg forsøgte forklaringen om solens stilling på himlen, men hun kunne ikke forstå, at når solen er på højre side, hvorfor skyggen så ikke også er det 🤩.

Take care.

/Os

9. april 2008

Vi har fået et "voksenliv"... Tænk at efter så mange måneder, er ungerne endelig begyndt at gå i seng i ordentlig tid, så vi har nogle timer for os selv. Det er alt for skønt! Når kl. er 20.30, er begge unger puttet, og det sker som regel uden de store protester 😀. Victoria får en godnatsang (se min kjole) og Isabella en historie, og så er den i vinkel til kl. 7 næste morgen. Victoria bliver samtidig bedre og bedre til at sove fra larm, hvilket blev testet i stor stil i aftes, da Liverpool spillede kvartfinale mod Arsenal. Der blev råbt og skreget en del, fordi kampen var så spændende, og jublet da det i sidste minut blev afgjort, at Liverpool var videre.

Som altid var Hertz her. Han er fast inventar, når der spilles CL, og på menuen var som sædvanlig cheeseburgere. Der er meget overtro forbundet med CL, og cheeseburgerne er et af punkterne.

Som det ses andet sted på siden, er håndværkerne i fuld gang i haven, og det færdige resultat bliver super godt.

Jeg forsøger stadig at tabe mig, og mangler ca. 4 kilo  for at nå mit mål. Det går da den rigtige vej, om end, det er gået lidt langsomt de seneste måneder, for jeg har været alt for dårlig til at spise, som jeg skulle. Om en måneds tid, skulle jeg gerne være, hvor jeg gerne vil - fingers crossed.

Over and out.

Kærligst os.


3. marts 2008

Så er der billeder fra Thailand 😎.

- og Isabellas ønsker til fødselsdag ligger under "ungernes ønsker".

Flere opdateringer kommer, når der er faldet lidt ro over nattesøvnen herhjemme. Victoria har været ved lægen i dag, for hun har ikke sovet om natten siden vi kom hjem. Lægen mener, at hun har en prop i øret fra flyrejsen, så vi håber, at det snart fortager sig!

Gaaaaaaaaaaaaaaaab😲.

/Os

12. februar 2008

Øv, vi har tabt...😮 - altså kampen med Isabella og projektet med bleen. Efter en uge med rigtig mange dårlige oplevelser, blev vi enige om i aftes at bøje os i støvet og lægge det lidt på hylden. Inden vi gik i gang talte vi med lederen i vuggestuen om det, og måtte tage hendes ord til efterretning. Hun sagde bl.a., at det eneste vi ikke kan styre, hvis ikke Isabella vil, er hendes afføring, og det ville Isabella tuilsyneladende ikke. Problemet har været, at Isabella ændrer karakter, når hun er trængende og det påvirker hele familien, men selvfølgelig mest af alt Isabella, og vi tror på, at det kommer af egen vilje inden alt for længe. Og herefter nåede vi frem til, at vi hellere vil have en glad datter, end en familie tæt på opløsning 🙂.

Ellers er der ved at være lidt stress på, og vaskemaskinen er tæt på rødglødende, men der er vist styr på det hele og jeg er begyndt at finde lidt frem til kufferten.

Til alle dem vi ikke når at se/tale med (og det er jo nok de fleste), så ses vi, når vi er kommet hjem - daaaajlig kulørte.

Take care.

/Os 😎

9. februar 2008 kl. 01.00

SÅ har Isabella skidt 😀- godt nok i bukserne OG midt om natten, men som bekymrede forældre, er vi glade for at konstatere, at hun ikke har fået forstoppelse fordi hun har holdt sig i mere end fire dage. Pyyyh, og skattepige, når du bliver teenager vil du sætte SÅ meget pris på dette indlæg 😀.

- Og så er der kommet en side med Victorias dåb.

I håbet om en nat med søvn i modsætning til de forrige,

/Os

6. februar 2008

Så gik der en måned og sikke en fart.

Vi har haft travlt med forberedelse af barnedåb og Thailand og har samtidig haft to mere eller mindre "vanskelige" unger...

Barnedåben var som ønsket meget hyggelig og uformel og sluttede med håndboldfinale i Herre-EM og selvom pladsen var lidt trang, gik det alligevel.

Victoria har siden jul og nytår sovet meget dårligt først kun om natten men til sidst også om dagen, så jeg har været HELT smadret. Hun vågnede fire gange om natten for at få mad, så til sidst hang mine bryster i laser. Da hun var ved lægen ifm. fem-måneders-undersøgelsen, konstaterede hun, at Victoria havde taget for lidt på, så hun skulle til at have grød eller flaske. Af princip vil jeg helst undgå flaske, så hun blev introduceret for risgrød, og det er faktisk gået godt, og hun er nu oppe på to grødmåltider om dagen og amning for resten. Det har betydet at hun er begyndt at gå tidligere i seng om aftenen (ca. 22, hvor det var kl. 24 tidligere) og hun vågner først ved 6-tiden om morgenen, og hendes middagslure i barnevognen har efterhånden også normaliseret sig 😀. Juhuuu!. Sundhedsplejersken var her i går, og hun sagde, at hun gerne måtte begynde at få kartoffelmos eller frugt-mos som tredje måltid, så hun kunne indhente noget vægt. Men ellers stor ros til Victoris for at være glad og kvik og på vej til at trille fra mave til ryg.

Vi har sat offensiven ind mod Isabella nu for at få hende til at smide bleen, og indtil videre har hun holdt sig i 2½ døgn, men hun får rosiner, masser af vand og laktolosedråber (uden hun ved det), så det giver nok helt sig selv i aften eller i morgen. Stakkels vandlås....

Vores kælder bliver lavet færdig i uge 8, og jeg tror på det. Jeg håber, at de laver det ordentligt. Jeg havde besøg af mesteren i går, og fik brokket mig over deres fejl og mangler, og han lovede, at de blev udbedret. Næste skridt bliver så, at få gravet de 10 meter lange rør ned, som vores nedløbsrør er koblet til. De skal graves ned i faskiner ude i haven, så de ikke belaster vores brønd. I samme omgang vælger vi nok (læs JEG har besluttet) at vi benytter lejligheden til at få lagt ny terresse, der samtidig bliver udvidet til vistnok næsten dobbelt størrelse, da de alligevel skal have mange sten på terrassen op.

Mit vægtprojekt går okay. Der er røget yderligere et par kilo, og det samlede cm-tab er nu på ca. 40. Klap klap.

Thailand er lige om hjørnet, og jeg er begyndt at få lidt stress på af det. Der er mange ting at tage hensyn til med Victoria; Særligt nu, hvor hun er begyndt at få grød, for kan vi få det derude; og skal vi have to klapvogne med og.... suk🤩 Men vi er vist enige om, at vi skal have så lidt tøj med derud, og jeg skal bare have en bikini, hvor der kan være plads til et par ammebryster.... Hvor svært kan det være?

Ellers er alt godt her på Blødevej, og det er skønt at se, at foråret er på vej. Påskeliljerne er i hvert fald langt fremme, og det er mere lyst nu. Jeg krydser fingre for et skønt forår og sommer uden skybrud og med masser af timer på (den nye?) terrasse.

That's all, folks.

Kærligst os

4. januar 2008

Et nyt år - gosh, det gamle forsvandt hurtigt, men det bød også på mange oplevelser - primært gode, men der var da også plads til de kedelige.

Mors kræftsituation sætter naturligvis nogle tanker i gang om, at vi ikke er udødelige, og at det også rammer tæt på. Heldigvis er hun kommet helskindet igennem og nu er hår og vipper da ved at være groet ud. Jeg kan ikke sige mig fri for at have tænkt tanken, om jeg så er disponeret for det, og jeg overvejer meget at tale med lægen om det. Det har betydet, at jeg har set mere til mor, end jeg har gjort i mange år, og vi har haft mange gode samtaler og hyggetimer sammen.

Kælderen er jo et kapitel for sig - stadig ikke færdig, men i næste uge, tager jeg fat i håndværkeren, så det kan afsluttes. Det er da rart med en totalrenoveret kælder, men omstændighederne og tidspunktet var bare så skidt.

Min bækkenløsning var vi også gerne foruden, da det hæmmede mig meget og dermed også resten af familien. Til gengæld var resultatet da overordentligt fint; Victoria er sandelig en glad trold, som trives og Isabella har været en fantastisk storesøster, so far, og hun gør mig stolt og varm om hjertet, når jeg ser hende tale til Victoria og lege med hende.

Vores rejse til Thailand gik over al forventning, og det gjorde, at vi ikke var længe om at overveje, om en lignende tur skulle gentages i dette forår. Victorias pas er bestilt og ungernes soldragter er bestilt og modtaget, så nu skal vi blot pakke kufferten 😀.

Mikael har haft et travlt år - både på kontoret og på fodboldbanerne i det sjællandske - og måske endnu mere travlt i omklædningsrummet og på forskellige beværtninger 😉 - det hjælper åbenbart at have "dunk", når man skal spille sig til at blive sjællandsmester for old boys-holdet.....

2008 kommer til at byde på flere gode oplevelser; dåb, Roskilde Festival (barnepigen ER fundet 😎), rejser osv.

Jeg er startet et vægttabsprojekt op for mig selv, og siden starten af december er der forsvundet næsten fem kilo og 10 cm, men der er et stykke vej endnu. Jeg er meget fokuseret på at det skal lykkedes, og når jeg nu kan lade være med at bide negle, kan jeg vel også tabe yderligere otte kilo og godt en halv meters penge i omkreds (altså over hele kroppen). Mine yndlingsbukser er hængt frem på bøjle, så jeg bliver mindet om, at dem skal jeg kunne passe, når mit mål er nået. Yihaa, here I come.

Husk at læse ungernes dagbøger, og deres ønskelister er også opdateret 🙂.

Take care.

/Os

28. december 2007

Så er julen overstået, og efter næsten 14 dage på farten, er det skønt at hive stikket ud og sove til middag og hygge med ungerne.

Ugen op til jul gik med udveksle gaver og et par fødselsdage, lillejuleaften var vi i Roskilde - as usual, juleaften på Hækkevej hos far og Gitte, 1. juledag hos Mikaels moster i Korsør, 2. juledag hos min faster i Slangerup og i går var Mikael så til årets onkel-jule-frokost i Holbæk.

Jeg har været ved lægen med mit bækken, og efter en omgang akupunktur, som hjalp, fandt han frem til, at bækkenet er stabilt, og at problemerne primært er muskulære, men indtil videre skal jeg forholde mig som hvis jeg havde bækkenløsning - nitte.

Nytåret fejrer vi hos Rikke og Stig. Det bliver stille og roligt, fire voksne og tre børn og endnu et på vej (nej nej, ikke os 😀).

Over and out.

/Os

Jul, Barnedåb og rejseplaner

11. december 2007

Julen nærmer sig ret så hurtigt, og jeg synes stadig, jeg mangler en del, men vi har da fået pyntet lidt op med lidt nisser, og Isabella har pakkekalender, chokoladekalender og en playmobil-kalender. Nisserne leger hun med, så det er ikke mange, der står fremme som sådan, men de er her da 🙂. På fredag skal vi hente et lille juletræ, og så er det vist dét.

Kælderen gider jeg ikke at skrive om...😠.

MEN, vi har bestilt rejse til Thailand. Vi rejser den 14. februar 2008 og er væk i 15 dage, og hvor bliver det skønt at komme væk og ned i solen. Det betyder, at vi bl.a. skal have tænkt en masse praktiske ting igennem; såsom barnedåb og pas til Vitoria. Hun skal navngives inden inden dåben, for ellers når passet nok ikke at blive færdigt.

Barnedåben er planlagt til den 27. januar 2008, og vi har besluttet at ændre konceptet, således at vi denne gang holder det herhjemme. Derfor er det kun Victorias bedsteforældre, oldeforældre og tanter og onkler, der bliver inviteret. På den måde havner vi alligevel på ca 25, så her bliver lidt tætpakket 😀. 

Jeg har den sidste måneds tid haft problemer med bækkenet, og det er bare så belastende. Jeg håber at nogle styrkeøvelser, mortion og yoga kan hjælpe på det (og hjælpe vægten ned på rette niveau). Hvis jeg lige må klappe mig selv på skulderen, så er jeg efter 25 år stoppet med neglebidning, og har fået nogle virkelig pæne negle 🤪. Tadaaa.

Kærligst os
 

6. november 2007

Så er der lavet ønskesedler til jer, som vil være i god tid 😀 (klapper lige mig selv på skulderen). De findes andet sted på hjemmesiden. Vi modtager også gerne jeres lister snart - gerne på mailen pipperen@hotmail.com, da det er mig, der hygger mig med det i år (igen igen 😋).

Min mor tog hjem i mandags efter ti dage på sjælland, som var rigtig hyggelige. Hun forkælede ungerne, og vi har alle hygget os. Jeg benyttede mig af muligheden af, at hun kunne passe Victoria et par timer her og der, så jeg nåede en masse ærinder, som er nemmest uden barn 🙂. Efter ti dage på Blødevej måtte hun dog konstatere at vi roder meget, men vi er da ved at have styr på huset fra kælder til kvist.

Vi var til fodboldafslutning i lørdags, og moster og Thomas passede ungerne. Det gik meget fint, og ungerne artede sig - modsat deres far, som kom hjem i en tistand, der sjældent er set hos en voksen mand... Han KRAVLEDE i seng, og havde det MEGET skidt hele søndagen, og undskyldninger var der masser af 😀.

Kælderen..... HA HA HA, ja den er stadig ikke færdig. Mor gjorde sit til at håndværkerne ikke kommer igen. De kom uden forvarsel en morgen og begyndte at sætte en radiator op, og mor som sov i stuen blev vækket af larmen, hvorefter hun med rusten morgenstemme råber ned i kælderen (HVA FA'EN FOREGÅR DER HER? En forskrækket VVS'er svarer at han er meget ked af det, men bla bla 😀.

Kærligst os

14. oktober 2007

Så er vi langt om længe kommet på igen. Vores mediecenter gik kold, så vi har ikke rigtig kunnet kommet på nettet, og da vi langt om længe fik det tilbage skulle vi lige have det sat til, og ting har det med at tage tid herhjemme.... 
 
Mikaels tur til Liverpool gik super, og han vil snart få sin egen side med fotos osv. Det gik også fint at være enlig mor, men det er også nemt nok, når man har engle-børn 😲.

Den obligatoriske opdatering på kælderen er faktisk glædelig denne gang. Der mangler kun at blive opsat en radiator og måske lidt småreparationer, men gulvet er lagt i værelset, skabene er samlet så meget, at der kun mangler låger, og så kan vores tøj komme på plads, så alt i alt er jeg MEEEGET glad. Hvis det går som planlagt, kan jeg rode med det de næste par dage, og så er der klar ti, at mor Gitte kommer til sjælland, og hun har lovet at give et ordentligt nap med rengøringen i hele huset, så vi kan komme i bund.

Vi skal nå mange ting, mens hun er her. Ud over at vi skal i skoven og samle kastanjer (primært Isabellas ønske), skal vi den 27. oktober deltage i "Støt brysterne"-løbet her i byen på 5 km. Vi skal dog ikke løbe (surprise 😀), men pakker ungerne i barnevogn og klapvogn, og så triller vi derudaf for at støtte den gode sag. Mor, som blev ramt af brystkræft i foråret har det efter omstændighederne godt, og er kommet i gang med arbejdet igen. Kemoen er droppet, så hun i stedet skal have nogle indsprøjtninger hver måned de næste 17 måneder.

Derudover skal toilettet males og så skal vi selvfølgelig også have hende til at lave pandekager med is, som jo er tradition, når hun er her.

Vi HAR talt barnedåb, men er endnu ikke kommet så langt med datoen, andet end at det nok først bliver til februar. Det eneste der ligger fast, er at det bliver den rige onkel fra Vesterbro, der skal være den stolte gudfar 🙂.

Julen nærmer sig, og vi skal på hækkevej hos far og Gitte sammen med Jeanette og vist også Thomas. Isabella glæder sig mest til at skulle være sammen med Jonas 😀. Når vi kommer lidt nærmere, vil I kunne se ønskesedler her på hjemmesiden. Smart.

kh
OS

4. oktober 2007

Isabella er for længst blevet frisk igen - lægen konstaterede (ikke overraskende!), at det bare var en virus. Men ville dog for en sikkerheds skyld lige sende et par afføringsprøver til undersøgelser. Dét måtte jeg så skændes med Isabella om, for hun kunne slet ikke forstå, hvad det skulle til for... Isabella sover ikke længere med ble, så mon ikke den ryger meget snart; Sammen med sutten, som nu kun bruges om natten. Begge dele sker på Isabellas eget initiativ, så vi har ingen konflikter omkring det. Gosh, hvor er hun pludselig stor - Kan og VIL selv tage tøjet på, og har bestemt også sin mening om, hvad det er for noget tøj, hun skal have på.

Victoria tager nok prisen i kategorien "verdens nemmeste baby" 🙂. Hun sover fortsat meget fint og sover vist nærmest igennem, hvilket vil sige fra ca 23 til 6-7 tiden. Hun er vokset et par centimeter, vejer knapt fire kilo, er begyndt at smile til os og er alt i alt en glad størrelse, som betragter den stoooooore verden. Hun er som regel vågen et par timer om aftenen, hvor hun gerne vil være på en arm, så hun bedre kan se.

Historien om kælderen er efterhånden the never ending story 😀. I dag er der faktisk håndværkere for at lave gulvet i vores garderobeværelse, og herefter mangler fortsat, at værelset males, at få opsat radiatorer i hele kælderen, at den nye trappe lakeres en sidste gang, og at der lavet nogle små malerreparationer, men mon ikke de bliver færdige inden jul.....?!

Det næste projekt er, at der bliver malet vinduer og vindskeder (vi når det liiiiiige inden vinteren), og at der etableres endnu et dræn om huset, og at slangerne fra nedløbet graves ned i haven. Herefter skulle vi så meget gerne være sikret mod vand i kælderen. Kommunen har afsat penge til at få styr på kloakerne, så vi er efterhånden meget optimistiske. 😀

I morgen tager Mikael til Liverpool på en rigtig herretur. Mikael som jo normalt er meget tilbagelænet, er dog lidt forundret over, at der INTET er planlagt udover flyrejsen og to lejligheder i Liverpool, og at de skal se Liverpool FC mod Spurs på søndag. Jeg håber inderligt, at han møder nogle af spillerne, og i aften skal han sikkert finde en masse LFC ting frem, som skal signeres. Hvor er det bare ærgerligt, at Robbie Fowler ikke længere er i klubben, men mon ikke der findes andre i og omkring klubben med legendestatus. 😉

Ovennævnte herretur betyder, at jeg er enlig mor de næste fire dage... Gisp. Men med de to unger, er det ingen sag, og vi har masser af planer.

That's it for now.

/Os

 

14. september 2007

Isabella har været syg siden i mandags med rigtig høj feber - den var helt oppe på 39,9, så hun har sovet meget uroligt med mareridt. Samtidig har hun haft dårlig mave og det seneste er, at hun har fået noget udslæt, så Mikael er ved lægen med hende i dag. Heldigvis har Mikael fortsat barsel, så jeg har ikke stået alene med det. Mikael er på barsel til og med næste uge, men er på kontoret et par timer et par gange om ugen. Det virker fint, og det betyder, at der ikke ligger fire ugers ophobet arbejde og venter på ham, når han vender tilbage på fuld tid 🙂.

Kælderen er fortsat IKKE færdig, men det snerper. Det seneste er, at værelset i kælderen skulle ryddes, fordi det viste sig, at der var vand under trægulvet - NICE 😠. Det positive er dog, at det blev opdaget, for klodserne under gulvet var begyndt at mugne (med svamp til følge), men det er åbenbart the never-ending-story. Hvis alt gå vel, kan vi måske være færdige om 14 dage, og starter det udendørs med dræn og nedløb......😥

Det går rigtig godt med Victoria, og hun er fortsat nem og lader os få vores nattesøvn. Isabella er supersød ved hende og meget opmærksom, og det ovenikøbet af egen drift, for vi vil ikke presse hende. Isabella er der fluks, hvis Victoria taber sutten, eller hvis hun indimellem brokker sig lidt, så er Isabella klar med diagnosen "mor, hun siger, hun vil skiftes" eller "mor, hun siger, hun er sulten".

Rigtig god weekend

/os

31. august 2007

Så kom Victoria endelig til verden. Det skete 27. august 2007 kl. 14.50 på Hillerød Sygehus. Hun vejede 3100 gram og var 51 cm lang, og alle har det fint 😀.

Kælderprojektet skrider også frem, så hvis alt går vel, er det slut med håndværkere i slutningen i næste uge - skønt.

23. august 2007

Nu kan jeg heldigvis se enden på denne her graviditet. På mandag skal jeg til forundersøgelse og tirsdag skal vi møde kl. 7 på hillerød, og så skal jeg sådan set "bare" vente på at det bliver min tur 🤔.



Håndværkerne knokler fortsat på i kælderen, og de når måske alligevel at blive næsten færdige, til jeg kommer hjem. Vi nåede at få vand i kælderen endnu engang efter at de var startet. Det skete under skybruddet for 14 dages tid siden. Heldigvis var kælderen jo tom, og der stod i forvejen affugtere, men alligevel - grrr 😠 - det er altså ikke sjovt.


Sidst men ikke mindst, så er vores prinsesse endelig blevet klar til at smide bleen. Det er gået ganske nemt og smertefrit, og indtil videre uden uheld, og når de kommer, så tager vi det med også. Sovebleen er hun ikke helt klar til endnu, men i alle vågne timer er hun uden ble, og hun har styr på både at få tisset og "bummelumme" på toilettet. Der er i forvejen ikke meget plads derude, og med to ekstra skamler, så kniber det endnu mere, men pyt - hun skal jo kunne komme op på kummen selv og efterfølgende vaske fingrene (Det er vist nærmest det bedste ved det hele 😀).

 

8. august 2007

I mandags gik håndværkerne i gang, så nu står den på larm hver morgen fra klokken 7, men der sker noget, og det går egentlig ret hurtigt, så måske ligger der alligevel en positiv overraskelse og venter... Vi håber.

2. august 2007

Nu har vi haft besøg af taksatorer, fugttekniker og håndværkerne. Status er, at der skal tages en halv meter af alle væggene, som skal have tid til at tørre, inden de genopbygges. Det betyder, at vi skal regne med at have larm og rod den næste måneds tid eller mere. Ikke lige ønskestarten til en barsel, men der er ikke meget at gøre ved det.

I forvejen roder det rigtigt meget over det hele, fordi alt hvad vi har haft i kælderen (og som ikke tog skade af vandet) skal opbevares andetsteds i huset - man kan have rigtig mange ting på 75 m2...

Til gengæld er børneværelserne tæt på at være færdige, og der mangler nu kun småting.

Vores ferie er tæt på overstået, og det har været nogle skønne uger, hvor der heldigvis også blev tid til at slappe lidt af. Vi har bl.a. nogle dage i Himmerland, hvor vi kørte rundt i nordjylland og fik besøgt både Grenen i Skagen, Svinkløv Badehotel, Randers Regnskov og Allan Olsens fødeby, Frederikshavn. En tivolitur blev det også til - til Isabellas store fornøjelse.

12. juli 2007

Vores kælder, som blev renoveret for halvandet år, siden blev hårdt ramt af uvejret i sidste uge og skal nu renoveres på ny.

Taksatoren har vurderet, at der står vand i gipsvægge og isolering, så det skal rives ned og bygges op igen. SUK... Men heldigvis er skaderne dækningsberettiget, så forsikringsselskabet afholder alle udgifterne i den forbindelse.

I næste uge kommer en fugttekniker, som skal vurdere, hvor omfattende skaderne er, herunder om der eventuelt er trængt vand ind under gulvet i værelset, og herefter skal der opstilles super-affugtere i et par uger, inden væggene kan bygges op igen. Desværre betyder det, at der er håndværkere, når jeg har født, men det må vi tage med. Om fire-fem uger er vi forhåbentligt færdige.

10. juli 2007

Hvad sker der..?! Hvad skal vi med en hjemmeside? Men det er da meget praktisk, når man nu har familie og venner spredt i både DK og udlandet.

Jeg er i uge 34, og forventer at skulle føde ca medio august ved planlagt kejsersnit, da jeg dels er hårdt ramt af bækkenløsning og dels "sidder" vores ufødte datter op. Da jeg ventede Isabella var vi på Hillerød Sygehus, hvor jordemoderen forgæves forsøgte at vende hende, men denne gang vil det være spild af kræfter, da jeg er mest indstillet på at føde ved kejsersnit igen for at spare mit bækken. Ved planlagt kejsersnit foregår det altid mindst 14 dage før terminsdato, og det tiltaler mig.....🙂.

Planerne for de næste fire uger er dels sommerferie for Mikaels vedkommende - jeg har jo været sygemeldt siden slutningen af april. Vi skal i sommerhus i Himmerland et par dage, min mor kommer og hygger og restituerer, vi skal have styr på børneværelserne og håndværkerne laver kælder - så der bliver masser at se til.....

Vi har netop overstået Roskilde Festivalen - det var mudret. Som sædvanlig var det luksusudgaven, hvor vi bor hos Mikaels far og Hanne, som samtidig fungerer som barnepige for Isabella. Vi havde dog en meget uheldig start, da vi blev kaldt hjem af Jeanette, fordi vores kælder var oversvømmet. ØV! Alt blev ødelagt og i morgen kommer en taksator, der tager stilling til om, alt det som blev lavet sidste vinter skal rives ned og genopbygges... SUK. På den anden side er vi naturligvis heller ikke interesseret i at skulle leve med skimmelsvamp.

MEN festivalen var god på trods af mine bækkensmerter. Jeg sad meget ned og hørte kun få koncerter, men stemningen var som altid helt i top, også selvom der var mudder til langt over anklerne. .

Kommentarer

19.11.2009 21:23

123hjemmeside.dk

Tillykke! Nu er du godt i gang med kommentarer på din hjemmeside. Husk at fortælle om det til familie og venner. Rigtig god fornøjelse
Mvh. 123hjemmeside.dk