Dagen før vi skulle rejse, blev Mikael og jeg ramt af en seriøs omgang madforgiftning/Roskildesyge, så vi var helt matte i sokkerne, og havde svært ved at overskue pakningen, så det foregik lidt i etaper 🤒.

Vi blev hentet af Lille-Anders, som kørte os i lufthaven, og alt gik fint indtil vi sad i flyet, og det hér blev meddelt, at vi var en time forsinket, for det var nogenlunde på samme tid, Isabella besluttede, at hun ikke kunne lide at flyve, og så er udsigten til godt 10 timers flyvning altså ikke det fedeste… Men det gik da nogenlunde, og Isabella spurgte nok 50 gange, hvornår vi var der, og hvad siger man, når hun nu alligevel ikke har noget begreb om tid? 😲

I Phuket lufthavn var vi tæt på at glemme Lambi og Elefanten (plus vores toldfrie varer og en rygsæk), så jeg måtte mase mig tilbage gennem security og paspolitiet, men da jeg insisterede, fik jeg lov. Hernæst udspillede sig ganske enkelt et uforglemmeligt syn, da to thai-taxa-chauffører skulle pakke os og vores bagage (to kufferter, to klapvogne og tre rygsække!) ind i en almindelig personlig bil. Det betød, at passageren foran var klemt ind på sædet sammen med den ene klapvogn, men han smilede alligevel. 😀

Heldigvis fik vi lov til at tjekke ind på vores værelse da vi kom omkring kl. 7 om morgenen, selvom vi reelt først havde værelset fra kl. 14. Da vi blev fulgt op på værelset, skulle vi passere poolen, og Isabella kunne slet ikke forstå, at vi ikke skulle i poolen endnu, men kl. var midt om natten dansk tid. Hun fik naturligvis overtalt sin far…

På vores dør var der hængt et skilt op med ”Welcome home, Mr. & Mrs. Krüger”, og der var friske blomster og frugt på værelset. Ikke dårligt! Herefter stod den på middagslur og svømmetur.

Vi havde en naiv forventning om, at det ville være ”piece of cake” at rejse med ungerne, for det har altid været så nemt, men vi blev klogere. Tidsforskellen gjorde sit til, at det blev en urolig nattesøvn for begge unger, samtidig var Victoria sulten (det vidste vi ikke, for jeg troede at jeg kunne amme mere, og give mindre grød, men den gik ikke), så hun sov kun lidt ad gangen. Dagen efter gentog det sig, og det hjalp ikke ligefrem, at Isabella var blevet meget forkølet, så hun blev hele tiden vækket af sin egen hoste, og det vækkede også Victoria, så CIRKUS! De første tre dage var kl. mindst 02.30 inden begge unger sov, så der var ikke meget voksentid på terrassen, men herefter blev det meget bedre, og så var der ro fra omkring midnat og indtil 8-9 stykker om morgenen.

Isabella ville helst være ved poolen, for hun syntes bølgerne, var lidt voldsomme, men hun fandt også hurtigt ud af at svømme kun med vinger, og til sidste sprang hun også selv i vandet, selvom hun ikke kunne bunde. De par gange vi var ved stranden, kan ikke ligefrem beskrives som succes’er, for når først jeg havde badet, ville Victoria ikke spise hos mig, og vi havde jo nærmest pakket en 3*34 med håndklæder, legeting, solcreme, vand, klapvogne og solafskærmning til Victoria, så vi konkluderede, at det simpelthen ikke var besværet værd, så poolen blev det til. 😎

Vi fik redet på elefanter samme sted som sidste år. En gang var vi alle fire på elefanttur, og en gang var det kun Isabella og Mikael, og så blev Victoria og jeg på jorden og ventede. På dette sted var der to tamme gibbon-aber, og særligt den ene var helt pjattet med Victoria. Den ville holde hende, så hun har fået en egentlig abe-krammer. Den krammede også Isabella, men det var bagfra, og uden hun vidste det, så hun blev meget forskrækket.

Den eneste tur var vi var på, gik i hat, for Isabella blev syg og kastede op flere gange. Vi skulle have set en slags cirkus med elefanter, tigre og teater, men vi nåede kun til foyeren, hvor vi (Isabella og jeg) nåede at få taget et billede, hvor vi holdt en tigerunge! Herefter måtte vi have hende til lægen, som gav hende noget mikstur og medicin, som dog blev kastet op på vej hjem. Hun havde det bedre dagen efter, men her havde hun fået et glasskår i foden, som vi selv forsøgte at få ud, men det kunne vi ikke, så dagen efter kom lægen til hotellet, hvor det så blev skåret ud. Det betød, at hun havde meget ondt de næste dage, og ville ikke andet end at være på værelset og sidde i klapvognen, når vi skulle spise om aftenen. Ikke en gang poolen kunne lokke!

Vejret var såmænd rigtig godt den første uge, men så kom regnen og skyerne, og de forsvandt ikke rigtigt igen. Det var sgu noget øv.

Victoria og Mikael tog den ene dag et styrt med klapvognen, så den væltede og Victoria røg ud. Hun fik en stor bule i panden, og vi var lidt bekymrede, så vi ringede til Mikaels onkel Jan, som er læge og blev beroliget af ham.

Victoria var nærmest en attraktion i sig selv. Alle thai’er var helt pjattet med hende, og ville holde hende og tage billeder af hende. Men alle spurgte om det var en bå (boy) or gøø (girl), og der var mange how oooo (old).

De smilende thai’er er et kapitel for sig; deres tilgang til tid og alle smilene, og ikke mindst deres engelske ordforråd:

No have ~ det har vi ikke

Same same ~ Det er det det samme

But it’s a gooood gåby ~ om alle kopivarerne

No no it’s more 11 (og peger på uret) ~ betyder at man ikke kan betale med visa efter kl. 23.

Madame ~ sådan tiltales alle kvinder

Godagoda ~ den eneste danske glose, de kan (men de kender mange, der har været i Danmark)

Men ellers har det været afslapning (så meget det nu kan blive til med to unger), vi har fået syet tøj, voksenhygge på terrassen med øl, mekong whisky, fire-på-stribe og kortspil og en masse hygge ved poolen.

Da vi skulle hjem, nåede der alligevel at komme lidt panik på, for vi havde bestilt en van til at køre os i lufthaven, og vi skulle være der kl. 05.30, men noget var gät galt i kommunikationen, så der var ingen van til os, og man kan ikke vbare gå på gaden og paje en vogn midt om natten, men heldigvis var hotellet behjælpelig, så vi blev kun 20 minutter forsinket, og vi nåede det hele.

Alt i alt har det været en dejlig tur, og vi glæder os allerede til næste år, hvor Victoria kan meget mere, og det forhåbentlig ikke er nødvendigt med lige så meget planlægning ift. middagslure og grød. Til næste år er det dog næppe Thailand, der står på programmet. 😎

- Og så er der billeder: