Seneste nyt

03-Marts-2016

Så er bryllupsplanlægningen for alvor i gang

16. maj 2016 - Status godt to måneder før dagen

Svarfristen er egentlig overskredet, men der mangler stadig en del tilbagemeldinger, men vi glæder os over, at selvom dagen ligger midt i sommerferien, er der kun kommet få afbud 🙂.

Vi har sat flueben ved lidt flere punkter, men der er stadig et stykke vej, før vi er i mål. (Hvem har f.eks. opfundet farvetema...🤨?!?).

En foreløbig ønskeliste er oprettet på Ønskeskyen.dk, og linket er lagt på hjemmesiden.

Næste udfordring bliver at finde en kjole til Isa. Mest fordi hun er en sporty drengepige, der har det bedst i et par Adidasbukser og et par sneakers på fødderne. Hun vil selv gerne finde en kjole, men den må ikke være for "fin", men gerne marineblå. Hmmm, challenge accepted 😎 (Vikkis kjole er for længst købt; en rigtig "prinsessekjole", for det er det, hun er).

Derudover ser jeg frem til processen med at finde den helt rigtige bryllupskage. Mmmmm, der er vi jo nødt til at smage os frem til en perfekt smagskombination 🤪.

Jeg har endnu ikke hentet kjolen, men jeg er blevet fortalt, at når den først kommer hjem, er det svært at lade være med at prøve den flere gange. Så hvis man kommer forbi, og ser skyggen af Askepot, så er det bare mig ❤😀.

10. marts 2016 - Invitationerne er i posten

Yay; Alle invitationer er sendt ud 😎.

Det gik op for os, da vi skulle lave gæsteliste, at vi har rigtig mange venner, og vi har begge store familier, så det var noget af en udfordring at skulle begrænse os... Så derfor endte vi med at invitere 75 til bryllupsfest og yderligere 50 til reception... Simpelthen fordi vi ikke vil undvære nogen 🤩.

Det betyder dog, at der ikke er plads til børn, udover vores niecer og nevøer til receptionen, da vi ellers vil runde 200, og det er alligevel i overkanten😲.

3. marts 2016 - Vi er i gang

Det er ret vildt... Altså at vi skal holde bryllup... Men hvor svært kan det være, når:
1. Kirken er på plads,
2. Lokalet er på plads,
3. Kjolen er på plads, og
4. Invitationerne er klar til at blive sendt ud. Så mangler der bare... resten!