Maj 2003:

Uden din fars vidende stoppede jeg med at spise p-piller. Jeg fortalte det først en uges tid senere. Vi havde en forventning om, at vi nu ville have måske et halvt års tid til at vænne os til tanken om at forældrerollen ikke var så langt borte.

21. Juli 2003:

Hmmm, ingen mens. Det er sikkert meget normalt at den blive uregelmæssig, når man er stoppet med p-piller.

25. juli 2003:

Robbie Williams koncert i parken. Jeg skulle tisse hele tiden, og mens var stadig ikke kommet……

31. juli 2003:

Jeg har fortalt din far, at mens er udeblevet og vi køber en G-test på apoteket. Den er selvfølgelig positiv = jubel.

6. august 2003.

Lægen bekræfter graviditeten og fortæller at jeg er i 7. uge og har termin den 1. April 2004. Vi kører fluks til Rørvig for at fortælle det til Ras og Tanja.

19. august 2003

Konsultation hos lægen for at få vandrejournal. Bliver målt og vejet og alt er fornemt - bortset fra vægten. Pyyyyha den siger 67,5 og det kan simpelthen ikke passe…. (8+0)

26. september 2003

Da der er tvivl om terminstidspunktet, skal vi på Hillerød Sygehus for at blive scannet. Der ser vi dig for første gang. Det var en dejlig oplevelse at følge dig på skærmen og vi så dit lille hjerte banke. Tværsnittet af kraniet måler 23 mm, og sygeplejersken rykker terminen til 27. marts 2004. (Der var tvivl, fordi jeg er blevet gravid så kort tid efter p-pillerne). (13+6)

14. Oktober 2003

Vi var til første konsultation hos jordemoderen - Anne Marie. Blev igen målt og vejet. Alt var som det skulle være og vi hørte dit hjerte banke. Fik samtidig bekræftet at lægens vægt den 19/8 havde vejet forkert. Juhuuu. (16+3)

27. Oktober 2003

Jeg sygemeldes pga. bækkenløsning. Det gør ondt i lænden og det føles som om iskiasnerven er i klemme. (18+2)

November 2003

Jeg starter til fysioterapi to gange om ugen, for at se om det kan hjælpe på bækkenløsningen. Senere skæres det ned til én gang om ugen, men det er dejligt og det hjælper. Jeg må ikke så meget med bækkenløsning. Jeg må ikke løfte tungt, gøre rent osv. så det hænger på far. Jeg gør det lidt alligevel i det omfang, jeg synes jeg kan. Det er lidt synd, at han skal ordne det hele når han arbejder, og jeg ligger herhjemme.

1. November 2003

Jeg mærker for første gang, at der er liv i maven. Jeg ligger på sofaen og har lige talt med Moster Bibi om, at jeg gerne snart vil mærke, at du er der. Kort tid efter sparker du. Jeg er alene og bliver helt forskrækket. Jeg fortæller far det, da han kommer hjem fra fodbold, men han kan ikke mærke noget. Vi skal til Allan Olsen koncert om aftenen (19+0).

Vi begynder så småt at tale navne.

Jeg foreslår Marcus, Gustav og Lucas, hvis du skulle være en dreng og Sarah, Clara, Martine eller Isabella, hvis du bliver en pige. Far synes om Marcus (helst med k), Gustav, Martine og Isabella, og foreslår også Henrik eller Mathilde, men det bryder jeg mig ikke om.

22. - 24. November 2003

Vi har arbejdsweekend med mormor og moster Laila. Vi starter tidligt lørdag morgen med at male dit værelse og værelset i kælderen, så det kan blive vores garderobe. Det er en hyggelig weekend, og vi når en masse. Tilmed at male trappen. Jeg kan ikke være med pga. bækkenløsning, men jeg sørger for mad og drikke. Far er ikke så god til at male, så han bliver sendt frem og tilbage mellem de to værelser. Moster Laila ordner kælderværelset og mormor ordner dit værelse.

12. December 2003

Vi bliver scannet for misdannelser på Alma-klinikken i Hillerød. Alt er selvfølgelig som det skal være. Vi kan se at du ligger og hygger dig, vipper med tæerne og drikker fostervand. Samtidig fortæller han, at du er en lille pige. Vores lille prinsesse. Det var helt mærkeligt, for vi troede begge to, at du ville være en dreng. Lægen kommer til at knække fars visa-kort, og jeg får grineflip over det, så jeg er ved at tisse i bukserne på vej ud til bilen. (24+6)

Julen/nytåret

Jeg er efterhånden ret påvirket af bækkenløsningen selvom jeg tager det meget roligt. Far og moster Bibi gør julerent lillejuleaften, og aftenen skal vi fejre hos farfar og Hanne. Juleaften fejrer vi hjemme sammen med moster Bibi, mormor, oldemor, farmor, onkel Kristian og onkel Jens. Det har været hårdt for bækkenet selvom vi har hjulpet hinanden, så jeg kan ikke gå med rundt om juletræet. Der er masser af dejlige gaver og vi hygger til den lyse morgen.

Nytårsaften kommer Ras og Tanja her. Vi skal kun være os fire, for det er samtidig en farvel-middag, fordi de flytter tre år til London. Suk. Vi hygger og tager det stille og roligt. Tanja er også gravid og er i uge 19. Vi spiser hummersuppe, tournedos og hjemmelavet is (27+4).

6. Januar 2004

Vi er hos jordemoderen til almindelig kontrol og fordi jeg skal henvises til varmtvandstræning pga. bækkenløsning. Det er en anden jordemoder denne gang, men hun måler og vejer og finder at alt er som det skal være. Du skønnes til at veje 1300 gram. (28+3)

9. Januar 2004

Jeg starter til varmtvandstræning på Frederikssund sygehus, men kan kun få lov til at komme fire gange af ressourcehensyn. Det er ærgerligt, for det gør en forskel. I stedet forsøger jeg at komme i svømmehallen 1-2 gange om ugen og lave øvelserne dér. Vandet er ikke lige så varmt og heller ikke lige så dybt, men i mangel af bedre, går det. Hvis far ikke skal til træning tager han med og svømmer og kommer over til mig i bassinet bagefter. Det er hyggeligt at ligge og slappe af og hygge i bassinet.

Februar 2004

Nu begynder vi så småt at købe småting ind, så vi har lidt til du kommer. Vi ved ikke hvornår det bliver, men synes at du skal ligge ordentligt, når vi pusler og vi skal også kunne vaske dig og give dig tøj på. Jeg håber, du kan lide Peter Plys, for han har sneget sig ind på både badekar, vaskefad og natdragt. Morfar er gået i gang med at lave din puslekommode. Jeg har set den, og den bliver rigtig flot. Når du ikke skal bruge den mere, er den så smart at den kan laves om til almindelig kommode til dit legetøj. Vi har valgt en flot og god barnevogn, som vi har fået af Farfar og Hanne, så vi kan gå lange ture. Jeg er også begyndt at købe tøj til dig.

 

2. Februar 2004

Mormor kommer på besøg og skal være her indtil fredag. Vi bruger ugen på at sy sækkestol og ammepude til dig. Vi får også masser af tid til at sludre om at blive mor. Hun glæder sig ligesom alle de andre bedsteforældre til at se dig og kan næsten ikke vente til det bliver slutningen af marts måned. (32+2)

3. Februar 2004

Vi er hos jordemoder og mormor er med. Alt er som det skal være. Dit hoved er nedad, og jordemoderen skønner dig til at veje 2100 gram. Jeg har efterhånden taget 10-12 kilo på. Jeg håber det ryger nemt af igen. (32+3)

7. Februar 2004

Jeg skal ud på Hækkevej og mødes med far og spise sammen med de andre, der har deltaget i KringleCuppen og konerne. Jeg er så klodset, at jeg falder så lang jeg er over den træstub, der har stået på vejen i mindst et år. Jeg lander lige på maven, og endda så hårdt at skoene flyver af og tasken ryger langt væk. Jeg er helt alene og har svært ved at komme op. Jeg er lige ved at græde for det gør så ondt og jeg er bange for om du mon har det godt derinde. Heldigvis bliver det hurtigt bedre, da jeg først er kommet ind på sofaen og ligge lidt.

Næste morgen bliver vi alligevel lidt nervøse, så vi ringer til barselsgangen og de vil gerne lige se at alt er som det skal være. Jeg er indlagt til obs. fra 12-20 og alt er som det skal være.

12. Februar 2004

Jeg skal til almindelig kontrol hos lægen. Da han skal mærke, om du ligger ordentligt siger han, at du ligger på tværs. Det er ikke så godt, for så kan du ikke komme ud. Vi håber du vender dig, men han vil gerne mærke efter om 14 dage.

24. Februar 2004

Jeg skal igen hos lægen fordi han skal være sikker på at du har vendt dig. Det har du ikke, så vi skal afvente, hvad jordemoderen siger næste gang jeg skal ud til hende. Du skal snart vende dig, for ellers skal vi se om vi kan vende dig og hvis du ikke vil, skal vi planlægge kejsersnit.

Marts 2004

Så har far brugt sine “klip” til drengeaftener. Der er kun én måned til du kommer og jeg føler mig kæmpestor, så jeg har brug for at far er hjemme og hjælpe og nusse om mig. Det er ikke så sjovt at være gravid længere.

2. Marts 2004

Jeg skal til kontrol hos jordemoderen, og jeg er meget træt. Jeg har fået vand i benene og hænderne, og det gør, at jeg ikke kan sove om natten. Det er også begyndt at klø i hænder og fødder. Jordemoderen siger, at jeg skal tale med lægen, hvis det forsætter, for så kan det være leveren, der ikke er helt i orden. Da hun skal mærke, hvor stor du er, finder hun ud af, at du stadig ligger med hovedet den forkerte vej. Vi får det bekræftet, da overlægen scanner. Han siger at du er stor, så det er nu, vi skal vende dig, hvis du altså vil. Han skønner dig til at veje ca. 3100 gram, men jordemoderen skønner dig til 2900, så det er nok deromkring. Han scanner, så man kan se dit ansigt. Jeg kan se at du har en lille fin opstoppernæse. Jeg er sikker på at du er en smuk lille pige, og jeg glæder mig til at holde dig i mine arme.

Der bliver aftalt tid på Hillerød til den 4. Marts 2004, hvor de skal vende dig. Heldigvis skal far med.

4. Marts 2004

Vi skal møde på Hillerød sygehus kl. 10, hvor de skal forsøge at vende dig. De starter med at køre en “strimmel”, for at se at du har det fint og for at holde øje med om jeg får veer. Herefter får jeg Bricanyl, der skal få livmoderen til at slappe af, så de bedre kan vende dig, men lige lidt hjælper det. Lægen forsøger at vende dig to gange, men du sidder helt fast, så nu er der kun tilbage at finde en dag, hvor det kan passe ind i kalenderen med kejsersnit…. Det skal helst være 8-14 dage før terminen, så fødslen ikke går i gang inden, for så kan det blive dramatisk med akut kejsersnit. De starter med at foreslå den 13. Marts, og far og jeg bliver helt stakåndet ved tanken om, at det allerede er i næste uge. De giver os et par ekstra dage og siger, vi skal møde op den 18. marts kl. 7.00.

18. marts 2004 - din fødselsdag

Vi er stået tidligt op for vi skal møde på Hillerød kl. 7, og vi skal alle tre i bad - mor, far og moster Bibi, som jo skal med på sygehuset.

På vej til Hillerød er jeg vist den eneste der ikke er særligt nervøs - jeg er spændt og glæder mig helt vildt til at se dig og holde dig i mine arme, men moster har tonsvis af sommerfugle i maven.

Vi bliver vist ind på stue 7 på G142, hvor jeg skal skifte til hospitalsstøj. Der kommer en læge, der skal scanne en sidste gang for at være sikker på at du ikke har vendt dig. Jeg siger til ham, at jeg kan mærke at du ligger på samme måde som du hele tiden har gjort, men han scanner selvfølgelig alligevel. Herefter skal vi vente på at det bliver vores tur. Det bliver det 9.15, hvor der kommer en portør og kører os til operationsgangen. Moster følger med derned og skal vente udenfor til du er født. De har sagt at det kun tager en halv times tid, så det varer ikke længe nu…..

Jeg ligger i sengen og venter på at operationsstuen bliver gjort klar og imens kommer der en masse mennesker og hilser på os, for de skal alle med til operationen. Far bliver helt rørt, så han begynder at græde, men nu er der heller ikke længe til at vi møder dig første gang.

Endelig bliver vi kørt ind på stuen (jeg tror at kl. er ca. 10), og jeg bliver lagt over på briksen. Jeg skal have ilt i næsen, drop i hånden og blærekateter. Nu begynder det så småt at gå op for mig og da jeg bliver vendt på siden for at blive bedøvet, har jeg det ligesom om at jeg skal springe faldskærm - der er ingen vej tilbage. Personalet er rigtig søde, og de beroliger os begge og fortæller hele tiden, hvad de er i gang med. Narkoselægen starter med at lokalbedøve mig i ryggen inden han skal lægge epiduralbedøvelsen. Det gør faktisk ikke ondt, men han bliver alligevel nødt til at stikke to gange, fordi første forsøg ikke var helt vellykket. Det er en mærkelig fornemmelse at være lammet og alligevel ikke. Jeg kan mærke at de rører mig, men det gør overhovedet ikke ondt. Han forklarer at de har bedøvet min smertesans, men ikke berøringssansen. Meget mærkeligt!

Stemningen er fin og der bliver small-talket og inden jeg ved af det har de åbent maven. Vandet går 10.20, du er født 10.22 og moderkagen er ude 10.24. Jeg begynder at græde, da jeg hører dit første vræl. Det er en kæmpelettelse, at du er ude og har det godt. De siger, at du er fin og at du er en lille prinsesse. Da de har undersøgt dig bærer far dig over til mig og du ligger bare dér i hans arme og er lillebitte og MIN. Sikke en følelse. Far går sammen med jordemoderen og dig op på en stue, hvor du skal have tøj på og vejes. På vejen bliver moster hentet så hun kan gå med. Hun var blevet helt nervøs, fordi det var så længe siden at vi var skiltes på gangen, men hun vidste heller ikke at stuen først skulle gøres klar til os. Hun fælder en tåre da hun ser dig.

Jeg bliver syet sammen imens og får det dårligt. Dels falder blodtrykket og bedøvelse nummer to har trukket lidt opad, så det påvirker min vejrtrækning. Heldigvis er de ikke så længe om det og jeg bliver kørt over på opvågningen. Jeg får en masse morfin og klager over mavekramper (jeg vidste ikke det var efterveer…) og rystelser. Jeg ligger og får det lidt bedre og efter en times tid er jeg klar til at møde dig rigtigt, holde dig og se dig. Far og moster kommer med dig og gud hvor er du fin - med fosterfedt og det hele. Vi prøver at lægge dig til mit bryst og det lykkedes ikke rigtigt, men der er masser af tid til at få amningen til at fungere.

Farmor kommer om eftermiddagen og har gaver med fra naboen i Frugtparken, Oldemor og hende selv. Hun synes at du er så fin og kvitterer med et stort smækkys i panden på dig med læbestift.

Om aftenen er der mange besøg og jeg er helt omtumlet af smertestillende, men heldigvis er det korte besøg og vi vil jo gerne vise dig frem. Vi har besøg af bedsteforældre fra Roskilde og Jægerspris og fra Hækkevej.